Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/frederiksbergcountryclub.dk/public_html/wp-content/plugins/seo-ultimate/modules/class.su-module.php on line 1195
- Page 8

10. juni
Mass Amore
Menig

Denne aften præsenterer vi Mass Amore, som optrådte hos os for præcis et år siden og året før som Hidden Mother, samt den til lejligheden skabte duo, MENIG.

Mass Amore

Mass er Sophia Majs (også kendt som Ellis May) soloprojekt, som hun har optrådt med på vores scene for præcis et år siden. Denne gang bliver det en times koncert med nyt materiale.

Menig

Det er lykkedes os at overtale to af danmarks musikalske pionerer til at optræde for os som duo, og de lover os en oplevelse vi ikke har haft før. Nemlig:

Violin, guitar, vokal, rytmiske og urytmiske elektroniske flader.

   Menig marcherer i et landskab af droner løftede øjenbryn
        apokalyptisk skønsang afmagts gurglen sjæls 
                          opløftende fortælling 
        kras opsang Kælen katastrofe vindende væsen 
                  indsmigrende instrumentation

Menig er:

– Nils Gröndahl  (Solo, Kellermensch, Under Byen og utallige konstellationer) Fra den lysende sphæres harmoni til den indre dunkle. 
– Per Buhl Ács (Solo, Cyklon Anti Cyklon, NoKnox og utallige forvirringer) Fra det stramt vrængende til den episke sorg.

13. maj
Dobbeltkoncert:
Peter Olesen
Work Music for Poets

Peter Olesen synger blues & salmer

Sangeren og sangskriveren Peter H. Olesen har befundet sig i udkanten af den danske rockscene i mere end 40 år. Mest kendt er han for sine tekster i duoen Olesen-Olesen (1997-2007), men han har også spillet i bands som Sort-Hvide Landskaber (1981-83), Greene (1985-96) og fr 2008 i endnu en duo, De efterladte. 

I en alder af 60 år debuterer han nu under under navnet Olesen som solo-kunstner med albummet ‘Blues & salmer’ og siger i den anledning: “Jeg har i mange år haft lyst til at udgive et akustisk album, ja, jeg har sågar kaldt det for ‘nye danske viser’ og forsøgt at sælge idéen til et par af de komponister jeg har arbejdet sammen med, både min bror Henrik i Olesen-Olesen og min makker Michael Lund i De efterladte, men min gode kollega Mads Mouritz (Mouritz/Hørslev Projektet) var den eneste som bed på og helt forstod, hvor det var jeg ville hen. Mads og jeg har gennem de senere år skrevet mere end to håndfulde sange og sammen med vores sangskriverkollega, mesterguitaristen Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond) og den fænomenale jazz-bassist Nils Bo Davidsen har vi nu realiseret min gamle drøm: En samling nærværende, poetiske og ramsaltede akustiske blues-, folk- og visesange indspillet live i studiet langt ude på landet med akustiske guitarer, banjo, mandolin, kontrabas, cello og flygel – og kun meget få overdubs.”

13. maj vil kvartetten optræde med det nye albummet – og nyfortolkninger af sange fra Olesens bagkatalog.

Olesen er:

– Peter Olesen: Vokaler
– Nils Bo Davidsen: Cello og kontrabas
– Kristoffer Munck Mortensen: Akustisk guitar og mandolin
– Mads Mouritz: akustisk guitar og banjoguitar

Work Music for Poets

Claus Handberg og Henrik Sundhs Work Music for Poets har også en solid forankring i litteraturen. 

Med en lang række digtsamlinger, oversættelser og litterært projektarbejde bag sig har Handberg udgivet 2 soloalbum og et i samarbejde med billedkunstner og forfatter Kasper Bonnén.

Work Music for Poets er et forholdsvist nyt projekt, hvor Handberg er gået sammen med den prisvindende og innovative musiker, komponist og producer Henrik Sundh.

Her er tale om et mørkt guitardrevet univers og i kombination med et solid modulart arbejde af Sundh.

Til hver koncert inviterer Handbeg og Sundh forfattere på scenen til at læse op, og hvem der gæster dem d 13.5 på Countryclubben står stadig hen i det uvisse.

Work Music for Poets er:

Henrik Sundh
Claus Handberg

8. april
REX KYED
Ottone Pesante (Italien)

REX KYED

REX/KYED er et minimalistisk elsktro avantgarde-outfit. Ander Rex er en gammel kending fra den danske punkscene og debuterede som purung med Mad Gustaf Band til den legendariske Concert of the Moment. Siden har han spillet i utallige sammenhænge, ikke mindst Bleeder group, og over de sidste to år især med MUSIC BY IDIOTS, og altså i REX/KYED.

Perter Kyed har sin faste plads i Bleeder group og har videre bidraget med flere filmscores/soundtracks i samarbejde med Peter Peter, samt produceret plader for bla. SILVERGLAM, der spillede i Countryclubben i marts.

REX KYED er:

– Anders Rex
– Peter Kyed

Ottone Pesante

Bandnavnet betyder “tung messing”, eller måske snarere “heavy messing”.

Ottone Pesante spiller heavy metal på trommer og messingblæsere. Det er vildt og infernalsk og fuldstændig originalt.

Det er anden gang Ottone Pesante optræder hos os, og vi glæder os til at få blæst loftet af vores ydmyge kælderscene med Ottone Pesantes enorme heavy messing-lyd.

Ottone Pesante er:
– Francesco Bucci: Trombone
– Paolo Raineri: Trompet
– Beppe Mondini: Trommer

Aflysning

Vi er utroligt kede af at måtte tage ukrainske FOA HOKA af programmet til den planlagte koncert lørdag d. 8.4. Vi havde virkelig set frem til at præsentere jer for noget af det fremmeste elektro-avantgarde performancekunst og til at møde Evgen Khodosh og Dmytro Kurovskyj og høre om deres baggrund i den ukrainske undergrundscene.
I går fik de to kunstnere afslag på deres ansøgning om den udrejsetilladelse, som er en betingelse for mænd under 60 år for at rejse ud af Ukraine lige nu.
Vi er i løbende kontakt med FOA HOKA, og når og hvis situationen i Ukraine forløser sig, inviterer vi dem op igen. I mellemtiden ønsker vi dem alt godt i en ufatteligt svær situation.

Foa Hoka
Foa Hoka

11. marts 2023
SilverGlam

Siden november 2021 har SilverGlam blæst nyt liv i glamrocken, først med en håndfuld singler og seneste med det længe ventede debutalbum The Glamrock Sessions vol. 1. Alle er blevet modtaget med åbne arme i det internationale glammiljø.

Det er tydeligt, at SilverGlam færdes hjemmevant i den tid, og albummets elleve melodisk slidstærke sange har samme uimodståelige drive og benhårde riffs som mange af genrens bedste bands dengang. 

Sangene er helt nye, og The Glamrock Sessions vol. 1 er hverken ren retro eller net nostalgi, men et frisk, potent og højoktant bud på en videreførelse af en genre, der tog store dele af verden med storm dengang.

SilverGlam er
  • Gert Oestrich (trommer)
  • Elsebeth G. Jensen (sang)
  • Thomas Carstensen (sang)
  • Henrik Botoft (guitar)
  • Henrik Christiansen (bas) 
English