Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/frederiksbergcountryclub.dk/public_html/wp-content/plugins/seo-ultimate/modules/class.su-module.php on line 1195
- Page 9

Aflysning

Vi er utroligt kede af at måtte tage ukrainske FOA HOKA af programmet til den planlagte koncert lørdag d. 8.4. Vi havde virkelig set frem til at præsentere jer for noget af det fremmeste elektro-avantgarde performancekunst og til at møde Evgen Khodosh og Dmytro Kurovskyj og høre om deres baggrund i den ukrainske undergrundscene.
I går fik de to kunstnere afslag på deres ansøgning om den udrejsetilladelse, som er en betingelse for mænd under 60 år for at rejse ud af Ukraine lige nu.
Vi er i løbende kontakt med FOA HOKA, og når og hvis situationen i Ukraine forløser sig, inviterer vi dem op igen. I mellemtiden ønsker vi dem alt godt i en ufatteligt svær situation.
Foa Hoka
Foa Hoka

11. marts 2023
SilverGlam

Siden november 2021 har SilverGlam blæst nyt liv i glamrocken, først med en håndfuld singler og seneste med det længe ventede debutalbum The Glamrock Sessions vol. 1. Alle er blevet modtaget med åbne arme i det internationale glammiljø.

Det er tydeligt, at SilverGlam færdes hjemmevant i den tid, og albummets elleve melodisk slidstærke sange har samme uimodståelige drive og benhårde riffs som mange af genrens bedste bands dengang. 

Sangene er helt nye, og The Glamrock Sessions vol. 1 er hverken ren retro eller net nostalgi, men et frisk, potent og højoktant bud på en videreførelse af en genre, der tog store dele af verden med storm dengang.

SilverGlam er
  • Gert Oestrich (trommer)
  • Elsebeth G. Jensen (sang)
  • Thomas Carstensen (sang)
  • Henrik Botoft (guitar)
  • Henrik Christiansen (bas) 

11. februar 2023
HalfCutLemon (pladerelease)

Vi åbner forårssæsonen med en releasekoncert for HalfCutLemons nye lp “Oh no It’s U-love” som udkom på vinyl 25. november 2022, mixet og dubbet af Peter Kyed, Gert Oestrich og Peter Peter.

Med rødder i 80’ernes post-punk bringer HalfCutLemon os rundt i mange hjørner af det musikalske univers. Kulturjournalist Jan Poulsen skrev i sin anmeldelse af albummet, at:

“HalfCutLemon er et af disse vidunderlige bands, hvis musik ikke kan rubriceres under én genre: Der er reminiscenser af britisk postpunk, tysk krautrock, amerikansk artrock og måske også en snert af postrock. Med andre ord en smeltedigel af toner, lyde og udtryk.”

Tekstmæssig møder vi bl.a. den unge digterspire Ella Cinder, USA under Trump’s thumb, en sø i Taiwan og det mystiske Roswell i 1947.

Koncerten starter med en kortfilm som HalfCutLemon har lagt musik og fortælling til.

Før “Oh no It’s U-love” har HalfCutLemon udgivet en EP med 5 numre og et nummer på det amerikanske kultband The Residents udgivelse ‘I am a Resident’.

Album streaming:
https://halfcutlemon.lnk.to/Album

HalfCutLemon er:

Flemming Steen Andersen: Bas og Vokal
Jacob Birck Laustsen: Trommer
Jesper Christiansen: Vokal og Keyboards
Sigurd (Sigi) Kramer Hansen: Guitar

12. november 2022
The Fate You Create
TROLN

Entré 50 kr. i døren fra kl. 20.00
DJ Son of a Preacherman

The Fate You Create

The Fate You Create er skabt af Warren French (Spinkelman) og Einar Helgi Thorsteinsson (The Rosa riot, Under Radar). Musikken er en fusion af alternativ rock, postpunk og indie.  De skaber fucked up twisted popsange smedet af livets melankoli.

Bandet har udgivet 5 singler og har et album på vej.

https://youtu.be/g4SrKRGXZgY
https://youtu.be/12vFVZcuW0o

Livebandet består af:

Warren French: Vokal
Einar Helgi Thorsteinsson: Guitar
Rasmus Holmboe: Guitar
Barry Wesil: Bas
Peter Rossel Lademann: Trommer

TROLN

TROLNs nyeste single GHOST udkom 19. august og har fået god opmærksomhed i undergrunden både i DK og i udlandet
TROLNs nyeste single GHOST udkom 19. august og har fået god opmærksomhed i undergrunden både i DK og i udlandet
TROLN spiller Neo noir postpunk, psych rock og gothpop, der underbygger teksterne  med dystopiske beats og lyse melodilinjer.
Politiken kaldte TROLNs første album “en flot debut med enormt potentiale” og drog paralleler til The Cure, Cocteau Twins, This Mortal Coil og PJ Harvey.  Læs anmeldelsen
 
TROLN har optrådt på Hotel Cecil, Beta og H15 og festivalen Kun for Forrykte. Medlemmerne er kendt fra nogle stærke konstellationer: Helene Navne har tidligere arbejdet sammen med Nathan Larsson (US) og Spinkel (DK/UK) og har bl.a. optrådt med Thomas Troelsen og Mew;  Christian Rønn spiller også i Bleeder og har bla. optrådt med Ikue Mori, Karsten Vogel og Hanne Boel; Henrik Liebgott har spillet med gud og hver mand herhjemme inkl. Alive With Worms, Sort Sol og Mikael Simpsons Sølvstorm; Thomas Olsen har arbejdet sammen med bl.a. Kenneth Thordal  og Stalin Staccato; Jan Kromann spiller også med Decorate Decorate, Bug Chaser og Music by Idiots.
 
TROLN er:
Helene Navne: Vokal
Christian Rønn: Orgel og keys
Henrik Liebgott: Guitar
Thomas Olsen: Trommer
Jan Kromann: Bas
 

_________________________
Vi takker Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommunes musikudvalg for deres støtte.
#frederiksbergcountryclub
#kunstgørenforskel

English