13. maj
Dobbeltkoncert:
Peter Olesen
Work Music for Poets

Peter Olesen synger blues & salmer

Sangeren og sangskriveren Peter H. Olesen har befundet sig i udkanten af den danske rockscene i mere end 40 år. Mest kendt er han for sine tekster i duoen Olesen-Olesen (1997-2007), men han har også spillet i bands som Sort-Hvide Landskaber (1981-83), Greene (1985-96) og fr 2008 i endnu en duo, De efterladte. 

I en alder af 60 år debuterer han nu under under navnet Olesen som solo-kunstner med albummet ‘Blues & salmer’ og siger i den anledning: “Jeg har i mange år haft lyst til at udgive et akustisk album, ja, jeg har sågar kaldt det for ‘nye danske viser’ og forsøgt at sælge idéen til et par af de komponister jeg har arbejdet sammen med, både min bror Henrik i Olesen-Olesen og min makker Michael Lund i De efterladte, men min gode kollega Mads Mouritz (Mouritz/Hørslev Projektet) var den eneste som bed på og helt forstod, hvor det var jeg ville hen. Mads og jeg har gennem de senere år skrevet mere end to håndfulde sange og sammen med vores sangskriverkollega, mesterguitaristen Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond) og den fænomenale jazz-bassist Nils Bo Davidsen har vi nu realiseret min gamle drøm: En samling nærværende, poetiske og ramsaltede akustiske blues-, folk- og visesange indspillet live i studiet langt ude på landet med akustiske guitarer, banjo, mandolin, kontrabas, cello og flygel – og kun meget få overdubs.”

13. maj vil kvartetten optræde med det nye albummet – og nyfortolkninger af sange fra Olesens bagkatalog.

Olesen er:

– Peter Olesen: Vokaler
– Nils Bo Davidsen: Cello og kontrabas
– Kristoffer Munck Mortensen: Akustisk guitar og mandolin
– Mads Mouritz: akustisk guitar og banjoguitar

Work Music for Poets

Claus Handberg og Henrik Sundhs Work Music for Poets har også en solid forankring i litteraturen. 

Med en lang række digtsamlinger, oversættelser og litterært projektarbejde bag sig har Handberg udgivet 2 soloalbum og et i samarbejde med billedkunstner og forfatter Kasper Bonnén.

Work Music for Poets er et forholdsvist nyt projekt, hvor Handberg er gået sammen med den prisvindende og innovative musiker, komponist og producer Henrik Sundh.

Her er tale om et mørkt guitardrevet univers og i kombination med et solid modulart arbejde af Sundh.

Til hver koncert inviterer Handbeg og Sundh forfattere på scenen til at læse op, og hvem der gæster dem d 13.5 på Countryclubben står stadig hen i det uvisse.

Work Music for Poets er:

Henrik Sundh
Claus Handberg