14. februar
FYR
Snake and Jet’s Amazing Bullit Band

Vi åbner det iskolde 2026 med to varme koncerter:

Oscar Lundsteen Trex / FYR

FYR besøgte os i efteråret 2025, og vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi måtte booke ham igen. Snarest. Da der kom en åbning i kalenderen allerede i februar, inviterede vi ham med det samme.

FYR har et afsæt i nogle af de bedst live-bands, særlig Orcas, men er lige nu et af Danmarks mest og absolut originale one-man bands, hvor der stort set ikke findes en grænse mellem mand og instrument, når han optræder live.

Med backup fra en scruffy rytmeboks og en looppedal leverer han ekvilibristisk og højenergisk guitarspil med rødder i blues, folk, americana, funk, pop og schlager. Det er humoristisk, det er sjælfuldt, det er musikalsk overskudsagtig musik af en sjælden karat, som vi glæder os til at høre igen.

Snake & Jet’s Amazing Bullit Band 

Duoen bag Snake & Jet’s Amazing Bullit Band har lavet eksperimenterende musik sammen siden 2003, hvor de hurtigt blev et velrennomeret navn på den danske undergrundsscene.

Orgel og trommer har været en genemgående instrumentering, og lydbilledet en syntese af blues, rock, punk, synthpop og psykedelisk 70’errock. Blandt de store inspirationskilder er den svenske duo Hansson & Karlssons fusionsjazz fra 1960’erne samt Dungen, Terry Riley, Alice Coletrane og Endless Boogie.

Bandet har udgivet fire LP’er: X-Ray Spirit (2007), Peace Boat (2009), Stuff that Rotates (2012) og Sphere (2022), alle på Crunchy Frog Records og typisk med tilhørende videokunst.

Snakes and Jet’s Amazing Bullit band er:

  • Thor Rasmussen Keyboards, orgel, guitar, vokaler m.m.
  • Thomas Teilmann Frederiksen: trommer, percussion m.m.

Vi takker Frederiksberg Kommunes musikuvalg og Statens Kunstfond for deres velvillige støtte