Dørene åbner kl. 20.00.
Første band går på 21.00.
Entré 50,-
BlackieBlueBird (DK)
Vi er stolte af at kunne lægge lokaler til livelanceringen af BlackieBlueBirds debutalbum “Ghost River”.
Dette er BlackieBlueBirds første optræden hos os, men de to nøglepersoner bag bandet er begge tilbagevendende højdepunkter hos FCC – nemlig Heidi Lindahl og Nils Lassen, som også mødtes netop hér, hvor det spæde frø til BlackieBlueBird i sin tid blev sået.
Efter en succesfuld international release af deres første album ‘Ghost River’ er BlackieBlueBird klar til at fejre det hele ved en koncert på vor kære klubs knapt så bonede gulve lørdag den 9. februar.
Om deres debutalbum Ghost River skrev pressen blandt andet:
“Sang for sang slås en rolig og fuldstændig ustresset tone an med en højst svalende effekt på lytteren. Det er dog ikke ensbetydende med, at sangene er blodfattige, tværtimod er her tale om store dramaer på de indre linjer.” (Lynggård, Weekendavisen)
“The sound is pure and true like the quiet over fresh snow on a frozen lake. Haunting and captivating like the call of sirens on the misty ocean.” (Gothic Guru, Arkansas, USA)
“Ghost River proves to be a work of rare smoothness, with no drop in tone and capable of excite in the depths from the very first listening, as well as formally unexceptionable” (Dark Room, Italien)
Med sangerinden Heidi Lindahl i forgrunden og komponisten Nils Lassen i baggrunden stiller de op i følgende formation:
Heidi Lindahl: Vokal og guitar
Helle Breiting Hartz: Kor og klokkespil
Nils Lassen: Elguitar
Jens Grünberger: Bas
Der vil blive spillet numre fra albummet, og vi ser frem til at fejre udgivelsen med venner fra nær og fjern, nye som gamle.
Der vil blive budt på et glas bobler, samt være mulighed for at købe vinyl, cd, badges og t-shirts.
Find BlackieBLueBird på YouTube.
Spinkelman
Spinkelmans indie, low-fi-musik er præget af en nostalgisk stemning, der oser af gamle music halls, tivolier og jazzfyldte sydstatsbordeller. Der hvor man dyrker det nedtonede, raffinerede, smagfulde, diskrete udtryk. Hvor man inviteres til at fordybe sig i detaljerne og lade bevidstheden flyde stille med.
Glockenspiel, sitar, optigan, theremin og harmonika finder alle deres retmæssige plads i Spinkelmans 5-mands band.
Gruppen er en stærk liveoplevelse, hvor det mørke og skælmske sniger sig omkring én, med et stænk melankolsk drive. Warren French, er sangskriveren og stemmen bag Spinkelman, har oprindeligt hejmme i Glasgow, men har slået rødder i Danmarks musikscene, efter han igennem en årrække har optrådt på de fleste spillesteder i Danmark i forskellige konstellationer.
Sidste sommer udgav Spinkelman albummet Dark & Shiny.
Albummet blev anmeldt som en udpræget lytteplade med dybde og sjæl, og hvor lydsporet sagtens kunne ligge bag forgangne tiders eftertænksomme film i sort og hvidt.
Dark & Shiny er stærk inspireret af grupper fra Storbritannien og den amerikanske indie/country scene, og er en arvtager fra kunstnere som blandt andre Syd Barrett, The Beatles, Grandaddy, Daniel Johnston, Sparklehorse og Karen Dalton.
Aftenens konstellation hedder:
Warren French – vokaler
Sam Brox – guitarer, harmonium
Helene Navne Rothenborg – orgel/keyboad
Peter Rossel Lademann – trommer, glockenspiel.
Find Spinkelman på YouTube.
——————————————————————
Vi takker Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommunens Musikudvalg for deres støtte til arrangementet.
#statenskunstfond
#kunstgørenforskel
#frederiksbergcountryclub