Entré 50,- kr. i døren (kontant/MobilePay)
Døren åbner kl. 20.00
RÆV HUND BJØRN
Denne aften har vi den eksklusive fornøjelse at opleve en københavnsk supergruppe, der ikke giver mange koncerter.
RHB skriver knistrende og frydefuldt støjende popsange. Med titler som »Jeg drømte jeg sov på Christiansborg«, »Espeløv og laurbær« og »Ingen« er lyrikken i højsædet. Koncerten falder sammen med genudgivelsen af den anmelderroste EP »Det er din natur« – nu udvidet med alternative versioner af de oprindelige fem sange.
Ræv Hund Bjørn er:
– Klaus Mandal Hansen: Sang, elektriske guitarer (Learning From Las Vegas, Olesen-Olesen, Nikolaj Nørlund, Well of Souls).
– Hans Holten Hansen: Bas, kor og keyboards (Knap10, How Do I, Olesen-Olesen, Rhonda Harris)
– Morten Voigt: Trommer (Kluge Kinder, Learning From Las Vegas, Well of Souls og BIDT).
–Helle Thornvig Christensen: har bidraget med lyrik på udvalgte sange
NORTH SHIP
North Ship leverer umiddelbare og intense synth-rock-sange. Duoen, der består af Tom Golzen og Francis Nørgaard Jensen, dykker dybt ned i alle mulige genrer for at finde inspiration, men deres tilgang til sangskrivning er ligetil: få det til at lyde simpelt, hold det rootsy – og eksperimentér.
Lydbilledet er sammensat af programmeret elektronik, ægte guitarer og levende trommer, beskrevet som “en skingrende blanding af elektroniske og traditionelle rockarrangementer”.
Tænk Bowies Blackstar-periode, Arctic Monkeys, Talk Talk Talk, Radiohead, Arcade Fire samt 90’er-influeret alternativ rock.
North Ship er:
– Tom Golzen: Vokal, guitar, tekster
– Francis Nørgaard Jensen: Trommer
__________________________
Vi takker Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommunes musikudvalg for deres støtte.
#frederiksbergcountryclub
#kunstgørenforskel