Lidt om resten af året

Som sagt startede vi sommerferien uden helt at vide hvor vi skulle hen med Frederiksberg Country Club. Vi tog en tænkepause, der sluttede, da vi prøvede at forestille os en fremtid uden klubben.

Vi er nu superpglade for at sige, at vi i hvert fald bliver ved året ud. Morten er tilbage, fuld af idéer som altid, og vi er ved at skabe nogle nye samarbejder og formater, der forhåbentlig betyder, at vi kan fortsætte ind i 2025. 

Humlen i det hele er, at vi elsker at arrangere koncerter, vi elsker musikken og vi elsker vores publikum, men vi mangler frivillige til afviklingen – særlig lørdag og søndag eftermiddag, hvor vi stiller op og tager ned.

Hvis nogen derude har lyst til at lægge  måske 2 – 4 timers indsats i forbindelse med vores koncerter, så ville det betyde uendeligt meget for de to af os  der står for hele afviklingen lige nu. Send os en PM, så kan vi snakke mere.

Vi ses d 14.9 hvor TROELS JØRGESENs UNO SOUL besøger os. Kommende arrangementer for 2024 annonceres snarest.

Tak for jeres støtte og interesse i at køre FCC videre. 

Bedste hilsner Benedicte, Morten, Jim & Oliver.