8. juni 2024
Døgnkiosk
Hege Fulgsang

Døgnkiosk

I sommeren 2023 debuterede Døgnkiosk med albummet ’Kviksølv’, som blev kåret til et af årets punkudgivelser ved GFR.dk. Døgnkiosk tager livtag med punken – ærligt, naivt, melodisk og fængende. Men mens røgen fra den ubesværede ungdom for længst er lettet for bandets medlemmer, er sulten, vreden og aggressionerne tilbage med fornyet kraft. Ungdomsoprøret er modnet, blevet mere intenst, velovervejet, men overraskende nok også mere fandenivoldsk.

Døgnkiosk spiller punkrock med kant og med fokus på det enkle og umiddelbare udtryk. Gerne med højt tempo. Hvis det lyder godt, er Døgnkiosk ikke bange for at spille det igen og igen.

Der synges på dansk, hvor det er vigtigt at man kan høre hvad der synges, da bandet har fokus på et tekstunivers der ord for ord står ligeså knivskarpt, som musikken gør tone for tone.

”Hvis ikke man kan spille igennem, så spiller vi udenom. Nerven i musikken og dogmerne om det impulsive har vi med fra ungdommen – og derfor blev det punkede udtryk nærmest en selvfølge for os i øvelokalet,” fortæller forsanger og bassist, Anders Ejner, og fortsætter:

”Men hvor ungdomskriserne og fortabt kærlighed i 20’erne nemt kunne overstås på et par uger, er tiden nærmere to år for den modne mand i 40’erne.”

Døgnkiosk har over de sidste to år etableret sig som et stærkt liveband, hvilket bl.a. har ført dem fra Hotel Cecil i København til VoxHall og Toldermania i Aarhus. Med støtte fra KODA og Autor indspillede de deres debutalbum i samarbejde med Jacob Bredahl (Smertegrænsens Toldere, Riverhead mf.). KODA har igen her i 2024 støttet bandet med en udgivelse, som kommer i 2025.

Døgnkiosk er:

  • Anders Ejner (vokal og bas)
  • Danni Heegaard (guitar og kor)
  • Mads Gøttler (trommer og kor)
  • Thomas Knudsen (keyboards og kor)

Hege Fuglesang

Nogen af jer vil genkende Hege som vært og sangerinde fra Café Intimes viseaftener.

8. juni har hun scenen helt for sig selv og pianist Kristian Jørgensen. FBCC har booket hende til at optræde med hendes meget personlige fortolkninger af en tyske viser og lieder fra de brølende 1920 og 30erne: Kurt Weill, Bertol Brecht, Max Raabe, Marlene Dietrich og Zarah Leander.